BÆREDYGTIG ENERGI SIKRE AT ALLE HAR ADGANG TIL PÅLIDELIG, BÆREDYGTIG OG MODERNE ENERGI TIL EN OVERKOMMELIG PRIS.

 

Mellem 1990 og 2010 er antallet af personer med adgang til elektricitet steget med 1,7 milliarder, og da den globale befolkning fortsætter med at stige, vil efterspørgslen efter billig energi også blive større. En global økonomi, der er afhængig af fossile brændstoffer, og stigningen i udledningen af drivhusgasser skaber drastiske ændringer i voresklimasystem. Det har en synlig effekt på alle kontinenter. Men der er sket et skift i retning af alternative energikilder, og i 2011 stod vedvarende energi for mere end 20 procent af den globale energiproduktion. Men hver femte person mangler stadig adgang til elektricitet, og da efterspørgslen bliver større, er der behov for en betydelig stigning i produktionen af 

vedvarende energi i hele verden.

 

Universel adgang til elektricitet til en overkommelig pris inden 2030 er lig med investeringer i rene energikilder som sol, vind og termisk. Vedtagelsen af omkostningseffektive standarder for en bredere vifte af teknologier kan også reducere det globale elforbrug fra bygninger og industri med 14 procent. Det svarer til omtrent 1,300 mellemstore kraftværker. Udvidelse af infrastruktur og opgradering af teknologi til at levere rene energikilder i alle udviklingslande er et essentielt mål, som både kan fremme væksten og hjælpe miljøet.

 

Bæredygtig energi er et af 17 verdensmål, som indgår i udviklingsdagsordenen for bæredygtig udvikling frem mod 2030. En integreret tilgang er afgørende for fremskridt på tværs af de forskellige mål.

 

 

7.1 Inden 2030 skal alle sikres adgang til pålidelig og moderne energiforsyning til en overkommelig pris.

7.2 Inden 2030 skal andelen af vedvarende energi i det globale energimix øges væsentligt.

7.3 Inden 2030 skal den globale hastighed for forbedring af energieffektiviteten fordobles.

7.a Inden 2030 skal det internationale samarbejde udvides for at lette adgang til forskning i ren energi og teknologi, herunder vedvarende energi, energieffektivitet og avanceret og renere teknologi inden for fossile brændstoffer, og for at fremme investeringer i energiinfrastruktur og ren energiteknologi.

7.b Inden 2030 skal infrastrukturen udvides og teknologien opgraderes til at kunne leverer moderne og bæredygtige energiforsyning til alle i udviklingslandene, især de mindst udviklede lande, udviklingslande bestående af små øer og udviklingslande uden adgang til havet, i overensstemmelse med deres respektive støtteprogrammer.

 

 

KLIMAINDSATS

HANDLE HURTIGT FOR AT BEKÆMPE KLIMAFORANDRINGER OG DERES KONSEKVENSER

 

Alle lande i verden kan se de drastiske konsekvenser af klimaforandringer. Udledningen af drivhusgasser fortsætter med at stige, og udledningen er i dag mere end 50 procent højere end niveauet i 1990. Endvidere forårsager den globale opvarmning langvarige ændringer i vores klimasystem, som truer med uoprettelige konsekvenser, hvis vi ikke handler nu. De gennemsnitlige årlige tab fra jordskælv, tsunamier, tropiske cykloner og oversvømmelser kan tælles i hundreder 

milliarder kroner, og kræver en årlig investering på 40 milliarder kroner i katastrofestyring alene. Målet er at mobilisere ca. 680 milliarder kroner om året i 2020 for at imødekomme udviklingslandenes behov samt bidrage til afbødning af klimarelaterede katastrofer. En styrkelse af modstandsdygtighed og klimatilpasning i sårbare regioner, herunder bl.a. lande uden kyster og østater, skal gå hånd i hånd med oplysningsarbejde og større fokus på forebyggelsesindsatser i nationale politikker og strategier. Hvis den politisk vilje er til stede og den kombineres med en bred vifte af tekniske foranstaltninger, 

er det muligt at begrænse stigningen af den globale gennemsnitstemperatur til to grader over det førindustrielle niveau. Men det kræver en øjeblikkelig kollektiv indsats.Klimahandling er et af 17 verdensmål, som indgår i udviklingsdagsordenen for bæredygtig udvikling frem mod 2030. En 

integreret tilgang er afgørende for fremskridt på tværs af de forskellige mål.

 

 

13.1 Styrke modstandskraft og tilpasningsevne til klimarelaterede risici og naturkatastrofer i alle lande.

13.2 Integrere tiltag mod klimaforandringer i nationale politikker, strategier og planlægning.

13.3 Forbedre undervisning, viden, og den menneskelige og institutionelle kapacitet til at modvirke, tilpasse, begrænse skaderne og tidlig varsling af klimaændringer.

13.a Indfri de udviklede landes forpligtelse, som underskrivere af FN's Rammekonvention om Klimaændringer, til målet om i fællesskab at mobilisere 100 mia. USD årligt inden 2020 fra alle kilder, for at imødekomme udviklingslandenes behov for meningsfulde modvirkningstiltag og gennemskuelighed ved gennemførelse og fuld igangsættelse af Den Grønne Klimafond via dens kapitalgrundlag snarest muligt.

13.b Fremme mekanismer, der kan øge kapaciteten til effektiv planlægning og forvaltning, som relaterer sig til klimaændringer i de mindst udviklede lande og små østater, og med fokus på kvinder, de unge samt lokale og marginaliserede samfund.